To uger uden internet på telefonen gav fremgang men vanen var svær at ændre

Et randomiseret forsøg fandt kortvarig fremgang i trivsel og opmærksomhed. Lav efterlevelse og frafald begrænser hvor bredt resultatet kan anvendes.

Telefonen kan være både arbejdsredskab, kontakt til andre og indgang til et næsten ubegrænset indhold. Derfor er spørgsmålet om dens betydning for trivsel vanskeligere end et valg mellem teknologi og ingen teknologi. Et forsøg fra februar 2025 undersøgte en mere afgrænset ændring i hverdagen.

Deltagerne skulle blokere internetadgangen på deres telefon i to uger, mens opkald og beskeder fortsat var mulige. Forskerne rapporterede fremgang i trivsel, mentale symptomer og vedvarende opmærksomhed. Men forsøget viste også, hvor stor afstand der kan være mellem at acceptere en ændring og at gennemføre den.

En ændring i adgang frem for et farvel til alle skærme

Forsøget blev offentliggjort den 18. februar 2025 i PNAS Nexus. Blokeringen omfattede telefonens adgang via både mobildata og trådløst netværk. Deltagerne kunne stadig anvende internettet på andre enheder. Resultatet handler derfor om konstant adgang fra telefonen og ikke om fuldstændig digital afholdenhed.

Det er en vigtig forskel for fortolkningen. Man kan ikke bruge forsøget som bevis for, at en computerpause, færre beskeder eller en enkelt appgrænse nødvendigvis giver samme resultat. De tiltag ændrer forskellige dele af hverdagen, selv om de i en overskrift kan komme til at ligne hinanden.

Den præcise beskrivelse giver også et bedre udgangspunkt for egen refleksion. Hvis problemet opleves som gentagne afbrydelser, er det ikke sikkert, at samlet skærmtid alene beskriver udfordringen. Hvis arbejdet kræver adgang, skal den funktion med i vurderingen af, hvad en ændring overhovedet kan bestå i.

Lodtrækningen gav en sammenligning gennem tiden

De 467 deltagere blev fordelt mellem en gruppe med blokering i de første to uger og en gruppe, som først gennemførte ændringen i de følgende to uger. Den forsinkede gruppe fungerede som kontrol i begyndelsen. Forsøget fulgte dermed begge grupper gennem et månedslangt forløb.

Randomisering styrker muligheden for at undersøge en årsagseffekt i den konkrete sammenligning. Den fjerner ikke alle andre usikkerheder. Deltagerne ved, at de ændrer deres adgang, og deres forventninger kan have betydning for selvrapporterede oplevelser. Derfor er målemetoder og kontrolgruppens vilkår fortsat relevante.

En ventende gruppe er heller ikke det samme som et aktivt alternativ med tilsvarende opmærksomhed og forventning. Resultatet kan ikke uden videre besvare, om blokering er bedre end et andet struktureret forløb. Det kræver en undersøgelse, hvor det alternative tilbud faktisk indgår i sammenligningen.

To uger uden internet på telefonen gav fremgang men vanen var svær at ændreTo uger uden internet på telefonen gav fremgang menvanen var svær at ændre467 deltagere accepterede forsøget119 opfyldte kravet til efterlevelse313 gennemførte alle tre spørgeskemamålinger
Forsøgets deltagerantal, efterlevelse og komplette spørgeskemamålinger. De tre tal har forskellige definitioner og må ikke anvendes som samme mål for deltagelse.

Opmærksomhed blev også undersøgt med en opgave

Forskerne anvendte både spørgeskemaer og en opgave, som målte evnen til at fastholde opmærksomhed. Det giver forskellige typer information. En oplevelse af mere ro og en præstation i en afgrænset test kan begge være interessante, men de bør ikke beskrives som helt samme resultat.

En opmærksomhedstest dokumenterer ikke automatisk bedre arbejdspræstation, færre fejl i trafikken eller en varig ændring af kognitive evner. Det ville kræve målinger af netop disse forhold. Testens værdi bliver tydeligere, når den beskrives præcist frem for at blive oversat til et bredt løfte om en bedre hjerne.

Den svære del var at fastholde blokeringen

Af de 467 deltagere satte 266 den nødvendige app op. Kun 119 opfyldte forsøgets foruddefinerede krav til efterlevelse med aktiv blokering mindst ti af de fjorten dage. Det er en væsentlig praktisk del af resultatet, ikke blot et teknisk forbehold ved siden af effekten.

Efterlevelsesandelen kan beregnes som p = 100 × n / N. Her er n antallet, som opfylder det fastsatte krav, og N den relevante startgruppe. Med forsøgets tal bliver beregningen 100 × 119 / 467, hvilket giver omtrent 25,5 procent. Nævneren skal altid fremgå.

Et tilbud kan således være forbundet med fremgang i et forsøg og samtidig være vanskeligt at gennemføre. Hvis det skal anvendes i en almindelig hverdag, skal begge oplysninger med. Ellers risikerer man at gøre en praktisk udfordring til et spørgsmål om, at den enkelte blot mangler viljestyrke.

Frafald ændrer hvem vi har mest viden om

I alt 313 deltagere gennemførte alle tre spørgeskemamålinger. Hovedanalysen anvendte deltagere med komplette målinger, mens supplerende analyser anvendte flere tilgængelige observationer. Det er en vigtig præcisering, selv om forskerne samtidig beskriver analysen som baseret på den tildelte gruppe uden frasortering efter efterlevelse.

At bevare gruppetildelingen og at have data fra alle er to forskellige forhold. En analyse kan undgå at vælge deltagere ud fra deres adfærd og stadig mangle svar fra en del af dem. Læseren bør derfor kunne se både analyseprincippet og omfanget af de manglende målinger.

Forskerne fandt desuden forskelle ved udgangspunktet mellem dem, der gennemførte hele forløbet, og dem, der faldt fra. Det begrænser overførbarheden. En konklusion om de observerede deltagere bliver ikke automatisk en konklusion om alle mennesker, som kunne have glæde af en ændring i deres digitale hverdag.

Mere tid til andet er en mulig del af forklaringen

En ændring i internetadgang kan også ændre, hvad tiden bruges på. Forskerne undersøgte sådanne mulige mellemled. Men en analyse af mulige forklaringer er ikke det samme som et særskilt forsøg, hvor én bestemt aktivitet bliver tilfældigt tildelt og afprøvet som årsag.

Derfor kan studiet ikke alene fastslå, at det netop er mere bevægelse, samvær eller natur, som forklarer fremgangen hos alle. Det giver hypoteser til videre forskning. I formidlingen bør de stå som mulige forklaringer, så læseren kan skelne mellem hovedresultatet og fortolkningen af mekanismen bag.

Trivsel er ikke en sammenligning med klinisk behandling

Resultaterne giver ikke grundlag for at erstatte psykoterapi eller medicin med en telefonindstilling. Forsøget sammenlignede ikke blokering direkte med disse behandlinger. Sammenstillinger af effektstørrelser fra forskellige undersøgelser kan ikke gøre de undersøgte målgrupper, kontrolvilkår og mål identiske.

Den samme præcision er relevant ved digitale tilbud til søvn. Ordet digital fortæller ikke i sig selv, om et tilbud behandler et problem, ændrer en vane eller blot leverer indhold. Det konkrete indhold og den konkrete sammenligning skal med i vurderingen.

Et realistisk perspektiv på væredygtighed

For et væredygtigt hverdagsliv kan forskningen give anledning til at undersøge, hvilke digitale funktioner der understøtter det, man ønsker at bruge sin tid på. Det er en refleksion og ikke et sundhedsresultat, som forsøget har målt. Den bør derfor holdes adskilt fra forskernes konklusioner.

Den mest holdbare læring er, at konstant tilgængelighed kan undersøges som en foranderlig ramme. Forsøget giver kortvarig eksperimentel støtte til en mulig gevinst ved at ændre denne ramme. Den lave efterlevelse og de manglende målinger viser samtidig, hvorfor en god løsning skal vurderes på mere end sit mest lovende resultat.

Kilder

Originalstudiet og dokumentation