Et stort forsøg fandt en umiddelbar forskel efter en enkelt øvelse. Andre undersøgelser viser, hvorfor vi skal skelne mellem en pause, et længere træningsforløb og behandling af vedvarende belastning.
En pause kan mærkes, selv om det, der gjorde dagen vanskelig, stadig er der. Det er både en mulighed og en vigtig begrænsning. Når forskning viser mindre uro efter mindfulness, skal vi vide, om der er tale om et øjebliks forandring eller en forbedring, som holder i hverdagen.
Forskellen er afgørende for forventningerne. En kort øvelse kan være en måde at standse op på. Den kan ikke alene afgøre, om arbejdsopgaverne er rimelige, relationerne trygge eller søvnen tilstrækkelig. Derfor er det nødvendigt at læse resultaterne med blik for både målemetoden, sammenligningen og den periode, der faktisk er undersøgt.
Et stort forsøg undersøgte den umiddelbare virkning
Alessandro Sparacio og kolleger offentliggjorde den 11. juni 2024 et randomiseret forsøg med 2.239 deltagere fra 37 forskningssteder. Fire mindfulnessøvelser på hver 15 minutter blev sammenlignet med en aktiv kontrol, hvor deltagerne lyttede til et boguddrag. Alle øvelser gav lavere umiddelbar selvrapporteret belastning end kontrollen.
Målingen byggede på spørgsmål fra STAI, som undersøger aktuel angst og uro. Efter kropsscanning var den gennemsnitlige itemscore 1,68 mod 1,95 i kontrolgruppen. Den standardiserede forskel var 0,56 i retning af lavere belastning med et usikkerhedsinterval fra 0,43 til 0,69. Det er ikke 56 procent mindre stress.
Deltagerne var overvejende unge studerende, og personer med en oplyst historik med psykisk sygdom blev udelukket. Derfor kan resultatet ikke uden videre overføres til klinisk behandling. En lydøvelse til frivillige deltagere og hjælp til mennesker med alvorlig eller langvarig belastning er forskellige situationer.
Tallene beskriver en forskel mellem grupper
Den rå forskel kan beregnes som D = Mₖ − Mø = 1,95 − 1,68 = 0,27. Mₖ er kontrolgruppens gennemsnit, og Mø er gennemsnittet efter øvelsen. Resultatet er en forskel i skalapoint mellem grupperne. Det er ikke en måling af hver enkelt deltagers forbedring fra før til efter.
Det er heller ikke en naturlig procent, som kan oversættes til, hvor meget stress et menneske har tilbage. Spørgeskemapoint er en bestemt måde at registrere oplevelser på. En lavere score kan være relevant, men dens praktiske betydning kræver viden om målgruppen, situationen og om forskellen bliver ved med at kunne mærkes.
En umiddelbar måling giver ikke i sig selv svar på sygefravær, tilbagevenden til arbejde eller en hel nats søvn. Sådanne spørgsmål kræver andre effektmål og længere opfølgning. Det gælder, uanset hvor mange deltagere der medvirker. Et stort deltagerantal kan mindske statistisk usikkerhed uden at forlænge den undersøgte tidshorisont.
Usikkerhedsintervallet fortæller om præcisionen af et statistisk estimat. Det fortæller ikke, at alle deltagere lå inden for intervallet. Der kan være stor forskel på individuelle oplevelser, selv når gennemsnittet er forholdsvis præcist bestemt. Derfor er det nyttigt at skelne mellem sikkerhed om et gennemsnit og sikkerhed om egen forventede virkning.
Længere forløb undersøger noget andet
Et britisk forsøg med 616 universitetsstuderende afprøvede et otte ugers mindfulnesskursus som supplement til sædvanlig støtte. Undersøgelsen blev offentliggjort online i december 2017. I eksamensperioden havde kursusgruppen lavere psykisk belastning end gruppen med sædvanlig støtte alene. Her var det et samlet kursusforløb, der blev undersøgt.
Omkring 74 procent besvarede det centrale spørgeskema i eksamensperioden. Den justerede forskel var 0,14 point i retning af mindre belastning med et usikkerhedsinterval fra 0,06 til 0,22 point. Frafaldet og den særlige studenterpopulation er relevante, når man vurderer, hvor sikkert resultatet kan overføres til andre mennesker.
Forsøget sammenlignede ikke mindfulness med et lige omfattende alternativt kursus. Det kan derfor ikke isolere, hvor meget af forskellen der skyldtes selve øvelserne, undervisningen, fællesskabet eller andre dele af tilbuddet. Det gør ikke resultatet værdiløst, men det begrænser udsagnet om, hvad der præcist skabte forbedringen.
Sammenligningsgruppen ændrer fortolkningen
En systematisk gennemgang fra 2021 af Julieta Galante og kolleger omfattede 136 forsøg med 11.605 voksne i ikke kliniske sammenhænge. Den undersøgte blandt andet resultater fra en til seks måneder efter længere mindfulnessforløb. Sammenlignet med ingen indsats var der gennemsnitlige forbedringer i flere mål for mental sundhed.
Over for aktive alternativer var resultaterne mindre entydige. Forskerne fandt ikke sikker dokumentation for, at mindfulness generelt var bedre end specifikke andre tilbud. Studiernes kvalitet og indbyrdes forskelle begrænsede tilliden til flere resultater. Gennemgangen støtter derfor et mere nuanceret valg mellem muligheder frem for én universel løsning.
Vejrtrækning og opmærksomhed er ikke samme øvelse
Et mindre randomiseret forsøg af Melis Yilmaz Balban og kolleger, offentliggjort i januar 2023, sammenlignede fem minutters daglige vejrtrækningsøvelser med mindfulness gennem en måned. Der blev indskrevet 108 deltagere. En øvelse med vægt på længere udånding gav en større stigning i positivt følelsesleje end mindfulness i den konkrete sammenligning.
Forsøget dokumenterer ikke, at enhver vejrtrækningsøvelse er bedre mod stress. Positivt følelsesleje, aktuel uro og vedvarende psykisk belastning er forskellige mål. Det er også vigtigt, at den faktiske træning varierede mellem deltagere. Et forslag om daglig praksis er ikke det samme som dokumentation for, at alle gennemførte den planlagte mængde.
En pause behøver ikke blive en præstation
En nærliggende praktisk fortolkning er at give pausen en beskeden opgave. Den kan være et øjeblik, hvor man registrerer sin tilstand, før man vælger næste handling. Det behøver ikke være et krav om at blive rolig. Og det behøver ikke være et bevis på, at en vanskelig situation kan håndteres alene.
Hvis man ikke mærker en forbedring, fortæller det ikke i sig selv, at man mangler disciplin eller gør øvelsen forkert. Forsøgenes gennemsnit er ikke individuelle mål, som alle skal nå. Det er mere rimeligt at se efter, om en bestemt praksis er hjælpsom i ens konkrete situation, uden at gøre oplevelsen til en konkurrence.
Ved vedvarende problemer er spørgsmålet større end valget af øvelse. Hvad belaster, hvad kan ændres, og hvilken støtte er der brug for? En pause kan eventuelt indgå sammen med andre handlinger. Den bør ikke bruges som begrundelse for at fastholde vilkår, der kræver en anden løsning.
Væredygtighed kræver et tydeligt skel
I arbejdet med et væredygtigt arbejdsliv kan det være nyttigt at skelne mellem øjeblikkets regulering og langsigtede handlemuligheder. Det er en praktisk ramme for refleksion. De omtalte forsøg dokumenterer ikke i sig selv selvrealisering, livsmestring eller en bestemt forståelse af væredygtighed.
Gennemsigtighed gør resultatet mere brugbart
Sparacio forsøget modtog støtte fra universiteter og forskningsbevillinger. En medforfatter oplyste at være direktør i en virksomhed inden for adfærdsvidenskab. En senere rettelse handlede om en forfatteradresse. I vejrtrækningsforsøget leverede WHOOP måleudstyr, og en medforfatter oplyste senere at være blevet rådgiver for virksomheden.
Den mest brugbare konklusion er derfor konkret. Korte øvelser kan påvirke den umiddelbare oplevelse af uro, mens længere forløb skal vurderes på deres egne resultater. Ingen af delene fritager os fra at spørge til årsagerne til belastningen. Ro kan være værdifuld, også når den kun er ét skridt og ikke hele løsningen.
Kilder
Sparacio og kolleger om korte mindfulnessøvelser
Rettelse af en forfatteradresse
Galante og kolleger om studenterforsøget