Opdateret 19. oktober 2026. Sundhedsstyrelsen har den 12. oktober 2026 præsenteret en omlægning af puljen til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Fra 2027 skal Sundhedsfremmepuljen blandt andet prioritere mental sundhedsfremme og fysisk aktivitet. Det er en anledning til at se på, hvordan trivsel kan understøttes med langsigtede, fællesskabsbaserede indsatser, uden at forveksle en politisk prioritering med dokumentation for, at en bestemt metode virker.
Hvad ændrer sig fra 2027?
Ifølge Sundhedsstyrelsens meddelelse bliver indsatsområderne i 2027–2030 rusmiddelforebyggelse, mental sundhedsfremme og fysisk aktivitet. Puljen skal fremover som udgangspunkt udmøntes hvert fjerde år til fireårige projekter, hvor den tidligere blev udmøntet med kortere intervaller. Formålet er at give bedre mulighed for at udvikle og forankre indsatser over tid. En række landsdækkende aktiviteter får desuden mere stabil finansiering via finansloven.
Vigtigt; Det er ikke en generel støtteordning for privatpersoner eller almindelige kommercielle coachingforløb. Sundhedsstyrelsen oplyser, at puljen kan søges af private, landsdækkende non-profit-foreninger og organisationer. De konkrete betingelser og frister skal kontrolleres i det kommende puljeopslag.
Hvorfor er tidshorisonten vigtig for mental sundhed?
Mental sundhed handler ikke kun om, hvordan et menneske har det i et enkelt øjeblik. Trivsel påvirkes også af rammerne for hverdagen; sociale relationer, belastninger, mulighed for deltagelse og adgang til støtte. Et projekt med længere tidshorisont kan planlægge opfølgning og justeringer, men en længere bevillingsperiode er i sig selv ikke et bevis på bedre effekt.
For foreninger og fællesskaber giver omlægningen anledning til at stille tre spørgsmål; Hvilket konkret trivselsproblem vil vi arbejde med? Hvem er indsatsen for, og hvem risikerer at blive overset? Hvordan kan vi undersøge, om deltagerne faktisk oplever en meningsfuld forandring?
Fra gode intentioner til en ansvarlig trivselsindsats
1. Afgræns målgruppe og behov
Begynd med at beskrive målgruppen og dens behov uden at antage, at alle oplever stress eller mistrivsel på samme måde. Tal med potentielle deltagere og relevante fagpersoner. Overvej tilgængelighed, økonomi, sprog, transport og muligheden for at deltage uden at skulle fortælle personlige oplysninger offentligt.
2. Vælg aktiviteter, der passer til formålet
Fællesskabsaktiviteter, bevægelse, samtalegrupper og refleksionsøvelser kan have forskellige formål. Beskriv derfor både aktivitet og forventet virkningsmekanisme; Skal indsatsen styrke sociale relationer, skabe adgang til bevægelse eller give deltagerne bedre muligheder for at håndtere hverdagens krav, så de opnår en forbedret væredygtighed? Undgå at love behandlingseffekt, hvis indsatsen ikke er undersøgt som behandling.
3. Mål gennemførelse og oplevet udbytte hver for sig
En enkel procesindikator er gennemførelsesgraden;
Gennemførelsesgrad (%) = (antal gennemførte aktiviteter / antal planlagte aktiviteter) × 100.
Hvis 18/20 planlagte aktiviteter bliver gennemført, er gennemførelsesgraden 90%. Det viser, hvor meget af planen der blev gennemført, ikke om deltagernes mentale sundhed blev forbedret. For at vurdere udbytte kan man supplere med frivillig deltagerfeedback, passende validerede måleredskaber, kvalitative samtaler og en tydelig beskrivelse af metodernes begrænsninger. Indsamling af personoplysninger kræver et lovligt grundlag og omtanke for dataminimering.
4. Byg læring og opfølgning ind
Fastlæg på forhånd, hvornår aktiviteter og erfaringer skal vurderes. Hvis fremmødet er lavt, bør man undersøge hvorfor, frem for automatisk at konkludere, at deltagerne mangler motivation. Løbende justeringer kan være nødvendige, men de skal dokumenteres, hvis man senere vil forstå, hvad der blev afprøvet.
Hvad betyder det for personlig væredygtighed?
På Signefind bruger vi væredygtighed som en ramme for at undersøge, hvordan hverdagsvalg, egne grænser og relationer kan hænge sammen. Perspektivet kan bruges til refleksion, men er ikke i sig selv en klinisk behandlingsmetode. Den nye pulje retter sig mod organisationers sundhedsfremmende indsatser; den ændrer ikke de individuelle råd om at søge relevant faglig hjælp ved vedvarende eller alvorlige psykiske symptomer.
Et praktisk første skridt er at vælge ét afgrænset fællesskabsproblem, for eksempel manglende adgang til meningsfulde sociale aktiviteter og formulere en konkret, realistisk indsats med målgruppe, ansvarlige, ressourcer og plan for evaluering.
Ofte stillede spørgsmål
Kan privatpersoner søge Sundhedsfremmepuljen?
Ikke efter den målgruppe, Sundhedsstyrelsen beskriver i meddelelsen fra 12. oktober 2026. Her er ansøgerkredsen private, landsdækkende non-profit-foreninger og organisationer.
Er fireårige projekter automatisk mere effektive?
Nej. Længere tid kan give plads til udvikling, opfølgning og forankring, men effekt skal undersøges med passende metoder.
Er coaching eller yoga omfattet af puljen?
Det kan ikke afgøres alene ud fra den overordnede nyhed. Eventuel støtte afhænger af det konkrete puljeopslag, ansøgerens status, projektets formål og de gældende betingelser.
Kilder og videre læsning
Sundhedsstyrelsen: Sundhedsfremmepulje samler indsatsen om rusmiddelforebyggelse, trivsel og fysisk aktivitet (12. oktober 2026).
Læs også på Signefind: Start her: væredygtighed i hverdagen og Blog.