En stor metaanalyse fandt en lille positiv gennemsnitlig effekt af taknemmelighedsøvelser. Effekten varierede mellem mennesker og kontekster.
Det kan føles godt at huske et menneske, der hjalp, eller et øjeblik, man satte pris på. Men ordet taknemmelighed kan også blive belastende, hvis det bruges til at fortælle mennesker, at de burde være tilfredse, selv når deres situation er vanskelig.
Forskningen giver heldigvis et mere beskedent og anvendeligt billede end de store løfter om at tænke sig lykkelig.
En metaanalyse på tværs af lande
Et arbejde i Proceedings of the National Academy of Sciences fra 2025 samlede data fra 145 forskningsartikler med mere end 24.000 deltagere fra 28 lande. Taknemmelighedsindsatser gav i gennemsnit en lille positiv forbedring i trivsel, målt med en standardiseret effektstørrelse på omkring 0,19.
Det er ikke ingenting, men heller ikke en dramatisk virkning. Forskerne fandt variation mellem lande og mellem måder at gennemføre øvelserne på. Derfor kan en praksis, der hjælper én person, føles tom eller anstrengende for en anden.
Plads til både glæde og det svære
En enkel taknemmelighedsøvelse kan være at lægge mærke til noget konkret, der var hjælpsomt. Det behøver ikke være stort eller inspirerende. Måske var det en venlig besked, en varm kop te eller et lille pusterum.
Øvelsen bør ikke erstatte retten til at være vred, bekymret eller ked af det. Man kan være taknemmelig for støtte og samtidig mene, at ens arbejdsforhold eller livssituation skal ændres.
Hvad er det egentlig, man øver sig på
Taknemmelighed kan være en oplevelse af at værdsætte noget, man har modtaget, lagt mærke til eller oplevet som betydningsfuldt. I forskningen bliver det undersøgt på forskellige måder. Nogle deltagere skriver om ting, de sætter pris på, mens andre retter opmærksomheden mod en bestemt person eller situation. Derfor dækker betegnelsen ikke over én eneste metode, og resultaterne kan variere efter aktivitet og sammenhæng.
Når en metaanalyse finder en lille gennemsnitlig forbedring af trivsel, bør den hverken gøres større eller mindre end den er. En lille effekt kan være meningsfuld for nogle, men den betyder ikke, at alle deltagere mærker en ændring. Og den fortæller ikke, at taknemmelighed kan fjerne sorg, behandle depression eller ændre vanskelige livsvilkår.
Det er især vigtigt, når et positivt psykologisk begreb let kan blive til et krav om altid at se lyst på tilværelsen.
Små effekter skal også fortælles ærligt
Metaanalysen fra 2025 omfattede studier fra mange lande, men de målte ikke alle trivsel på samme måde. Effekten af taknemmelighedsøvelser var samlet set lille. Den pointe skal have plads i formidlingen, også selv om en øvelse kan være meningsfuld for det enkelte menneske. En lille gennemsnitlig ændring er hverken nul eller en garanti for en mærkbar personlig virkning.
7 − 6 = +1 point på tænkt skala
Taknemmelighed bør ikke bruges til at bortforklare uretfærdighed, sorg eller overbelastning. Man kan være glad for hjælp fra en ven og samtidig have brug for at ændre et urimeligt arbejdsliv. Det kan være en styrke at lægge mærke til noget godt, hvis man gør det frivilligt. Det bliver mindre hjælpsomt, hvis øvelsen bliver en pligt til altid at føle sig positiv.
Plads til det svære gør øvelsen mere menneskelig
En person kan være taknemmelig for hjælp fra en ven og samtidig være vred over en uretfærdig situation. Man kan glæde sig over en smuk dag og stadig være bekymret for fremtiden. De følelser udelukker ikke hinanden. Faktisk kan det være mere ærligt at anerkende flere sider af livet end at forsøge at erstatte en vanskelig følelse med en positiv.
Derfor bør en øvelse i taknemmelighed være frivillig og nænsom. Hvis man har det svært, kan det være belastende at få besked på at skrive tre positive ting ned hver aften. Nogle finder derimod mening i blot at lægge mærke til en konkret hjælp, en pause eller et øjebliks kontakt. En sådan opmærksomhed skal ikke bruges til at nedtone problemer, som kræver handling eller støtte.
En lille praksis uden facit
En mulig refleksion er at tænke på én situation fra de seneste dage, som havde betydning. Hvad gjorde den vigtig? Var der nogen, der bidrog? Og hvad havde man selv brug for på det tidspunkt? Det er helt i orden, hvis der ikke dukker noget op. Man kan også vælge at være opmærksom på det, man savnede, og bruge det som en anledning til at søge hjælp eller ændre noget.
SigneFind.dk’s væredygtighedsbegreb passer godt til en forsigtig anvendelse af taknemmelighed. Det handler ikke om at få alle dage til at se gode ud på papiret. Det handler om at kunne give plads til både ressourcer og begrænsninger. Taknemmelighed kan være et perspektiv, man lejlighedsvis prøver, ikke en pligt til at være tilfreds med forhold, der faktisk bør forbedres.
Det er ikke et regnskab over gode ting
En øvelse, der handler om at lægge mærke til noget værdifuldt, bør ikke føre til, at man tæller positive oplevelser som point. Der er dage, hvor det er svært at finde noget rart, og det er en del af menneskelivet.
På sådanne dage kan man vælge at lade øvelsen være eller blot erkende, at man har brug for støtte. En kultur, hvor man altid forventes at være taknemmelig, kan gøre det sværere at tale om problemer. Den kan også skjule rimelige krav om forandring.
Derfor er det afgørende, at taknemmelighed ikke bruges til at afvise kritik, uretfærdighed eller sorg. Forskningsresultater om en lille gennemsnitlig effekt kan være en invitation til forsigtig nysgerrighed. De giver ikke grundlag for at vurdere menneskers karakter efter, hvor positive de er.
Hvad studiet ikke kan afgøre
Naturen og fællesskaberne ser forskellige ud fra menneske til menneske. Det, der føles tilgængeligt og trygt for én, kan være vanskeligt for en anden. Derfor bliver videnskabelige gennemsnit mest nyttige, når vi både fortæller, hvad der blev undersøgt, og hvilke hverdagsbetingelser der kan ændre oplevelsen.
Kan man være taknemmelig og utilfreds samtidig
Er der noget lille i dag, du faktisk satte pris på, uden at du behøver gøre resten af dagen bedre, end den var? Taknemmelighed er mest brugbar, når den kan være sandfærdig.
Forskningsgrundlag og dokumentation
Choi m.fl. (2025), *A meta-analysis of the effectiveness of gratitude interventions on well-being across cultures*. https://doi.org/10.1073/pnas.2425193122
Evidensvurdering Præregistreret metaanalyse; lille samlet effekt og betydelig variation.
Faglig formidling. Ikke en individuel diagnose eller behandlingsvejledning.