Latteryoga gav et lovende søvnsignal i et lille forsøg i overgangsalderen

Et studie fra 2025 fandt bedre selvrapporteret søvn efter et kort onlineforløb. En kontrolgruppe uden aktivitet gør det svært at afgøre, hvad der hjalp.

Et fælles grin foran en skærm kan virke som en beskeden indsats over for hedeture og dårlig søvn. Alligevel er det netop en enkel aktivitet, som et tyrkisk forskerhold har undersøgt. Resultatet giver anledning til nysgerrighed, men også til at se grundigt på forskellen mellem en positiv oplevelse og dokumentation for en bestemt behandling.

I et randomiseret forsøg med 36 kvinder i overgangsalderen fik halvdelen tilbud om otte online sessioner med latteryoga over fire uger. Den anden halvdel fik ingen indsats. Ved afslutningen rapporterede deltagerne i latteryogagruppen bedre søvn og mindre belastning fra de undersøgte vasomotoriske symptomer. Studiet blev offentliggjort online den 19. juni 2025 i Holistic Nursing Practice.

Et lille forsøg med et tydeligt spørgsmål

Ahu Aksoy Can og kolleger undersøgte kvinder fra en undervisningsenhed om overgangsalderen. Ifølge forsøgsregistret blev undersøgelsen gennemført i 2023. Sessionerne kombinerede blandt andet latter, vejrtrækning og legende øvelser. Det var dermed et sammensat tilbud, ikke en afprøvning af latter isoleret fra kontakt, forventning og fælles aktivitet.

Lodtrækning er en styrke, fordi den giver et bedre udgangspunkt for at vurdere en indsats end en historie om deltagere, som selv vælger et forløb. Men i et lille forsøg kan grupper stadig være forskellige på forhold, der har betydning. Deltagerantallet gør også vurderingen af, hvem der har gavn af tilbuddet, usikker.

Søvn blev vurderet med Pittsburgh Sleep Quality Index, mens symptomer blev vurderet med visuelle skalaer. Forskellene mellem grupperne var statistisk signifikante. Det tilgængelige abstract angiver ikke de absolutte forskelle eller deres konfidensintervaller. Derfor kan resultatet ikke her oversættes til et bestemt antal minutters ekstra søvn eller en sikker størrelse på forbedringen.

Oplevet søvn er et vigtigt mål med klare grænser

Når man ligger vågen, er den oplevede nat en del af problemet. Et spørgeskema kan derfor belyse noget relevant, selv om det ikke måler søvnen med apparatur. Men forskellige mål besvarer forskellige spørgsmål. En bedre score er ikke i sig selv en registrering af mere dyb søvn eller færre objektivt målte opvågninger.

Det er også vigtigt at skelne mellem statistisk sikkerhed og praktisk betydning. En beregnet forskel kan være vanskelig at forklare ved tilfældighed under bestemte antagelser, uden at den nødvendigvis ændrer hverdagen meget. Omvendt kan en beskeden forbedring opleves som værdifuld. Den vurdering kræver de faktiske ændringer og deltagernes udgangspunkt, ikke alene en p værdi.

Hvad forsøget sammenlignedeHvad forsøget sammenlignede36 kvinder · tilfældig fordeling til to grupper på 18Fire uger · otte online sessioner mod ingen indsatsMål · selvrapporteret søvn og symptomer · ingen langtidskonklusion
Forsøgsdesign fra studiet og det officielle register. Figuren viser deltagerfordeling og målegrundlag, ikke størrelsen på en dokumenteret søvnforbedring.

Hvad gjorde kontrolgruppen egentlig?

Kontrolgruppen modtog ingen tilsvarende aktivitet. Forsøget sammenligner derfor et samlet forløb med fravær af forløbet. Det besvarer ikke, om latteryoga er bedre end en anden behagelig gruppeaktivitet med samme tidsforbrug. Et fællesskab om samtaler eller rolige bevægelser kunne eksempelvis være en relevant sammenligning i et fremtidigt forsøg.

Denne begrænsning gør ikke deltagernes oplevelser mindre virkelige. Den begrænser forklaringen på dem. Hvis et tilbud både indeholder social kontakt, regelmæssighed og en forventning om hjælp, kan forsøget ikke udpege én af delene som årsagen. En præcis formidling lader derfor forklaringerne stå åbne.

Det er særligt relevant ved digitale tilbud. Man kan i princippet deltage hjemmefra, men adgang til en skærm siger ikke alt om, hvorvidt forløbet passer ind i hverdagen. Nogle vil sætte pris på formatet, mens andre savner fysisk nærvær eller privat plads. Det lille forsøg kan ikke afgøre, hvad der fungerer bedst for alle disse forskellige behov.

Andre yogaforsøg giver et mere sammensat billede

Et større amerikansk forsøg med yoga blev offentliggjort i Menopause i 2014. Her indgik 249 kvinder i sammenligningen mellem yoga og sædvanlig aktivitet, og 95 procent gennemførte vurderingen efter 12 uger. Yoga gav ikke en fordel for hyppigheden af vasomotoriske symptomer eller den oplevede belastning fra dem, men reducerede symptomer på søvnløshed.

Det er relevant baggrund, fordi det adskiller søvn fra hedeture. En aktivitet behøver ikke forbedre alle gener for at være interessant. Men almindelig yoga og latteryoga er forskellige indsatser. Det større forsøg kan derfor hverken bekræfte eller afkræfte den specifikke effekt af det korte onlineforløb.

En systematisk gennemgang med titlen The effectiveness of yoga on menopausal symptoms blev offentliggjort online i oktober 2024 og i tidsskriftudgaven i januar 2025. Den samler randomiserede yogaforsøg, men en samlet kategori som yoga er ikke automatisk det samme som den enkelte metode. Læseren bør derfor altid spørge, hvilke forløb og sammenligninger et overblik faktisk omfatter.

Hvad fire uger ikke fortæller

Et kort forsøg kan vise, om en indsats er værd at undersøge videre. Det fortæller mindre om, hvad der sker, når undervisningen stopper, eller om deltagerne ønsker at fortsætte. For en person, der søger en aktivitet i længere tid, er vedholdenhed, fleksibilitet og oplevet mening også relevante spørgsmål.

Det gælder især, hvis en metode bliver koblet til bredere begreber som selvrealisering eller væredygtighed. Sådanne perspektiver kan være meningsfulde i refleksion over eget liv, men de er ikke dokumenterede resultater af denne undersøgelse. Søvnscore og symptomskala kan ikke bruges som bevis for en generel personlig udvikling.

På samme måde bør manglende forbedring ikke gøres til et spørgsmål om indstilling. Ingen skylder at kunne grine sig til en bedre nat. Et frivilligt tilbud bør give plads til både interesse, skepsis og muligheden for at vælge noget andet. Det er en praktisk fortolkning af respektfuld støtte, ikke en effekt, forskerne har målt.

Et fremtidigt forsøg kunne også undersøge, hvad deltagerne selv prioriterer. For nogle er færre opvågninger afgørende, mens andre især ønsker mere overskud om dagen. Disse mål bør beskrives på forhånd, så en positiv konklusion ikke alene bygger på den del af et stort spørgeskema, som tilfældigvis ændrer sig mest.

En mulighed at være nysgerrig på

For en dansk læser er det rimeligt at betragte latteryoga som en mulig aktivitet, man kan være nysgerrig på. Forsøget giver ikke grundlag for at vælge den frem for en konkret behandling. Ved vedvarende gener bør beslutninger om hjælp baseres på den enkeltes situation og en relevant sundhedsfaglig vurdering.

Det er også nyttigt at holde oplevet trivsel og kliniske behandlingsresultater adskilt, når man læser om værdier og psykologisk fleksibilitet i hverdagen. En aktivitet kan have personlig værdi uden at have dokumenteret en bestemt medicinsk effekt. Omvendt behøver en dokumenteret gennemsnitseffekt ikke gøre aktiviteten rigtig for alle.

Det mest holdbare budskab er derfor afgrænset. Et lille randomiseret forsøg giver et positivt signal om selvrapporteret søvn efter et samlet onlineforløb. Om hjælpen er stor, vedvarende og knyttet specifikt til latteryoga, kræver bedre sammenligninger og længere opfølgning. Nysgerrighed og faglig tilbageholdenhed kan godt følges ad.

Kilder

Aksoy Can og medforfattere · Holistic Nursing Practice · online 19. juni 2025

Originalt abstract i PubMed

Forsøgsregister NCT05859594 · gennemført 2023

Newton og medforfattere · Menopause · 2014

Wang og medforfattere · systematisk gennemgang · online 11. oktober 2024